Lars Gaardhøj

Ernæring er Behandling: Derfor er Maden på Hospitalet en topprioritet Når man er patient, er alt fokus rettet mod at blive rask igen. Derfor skal vi som sundhedsvæsen gøre alt, hvad vi kan, for at støtte helbredelsen.

Holbæk Sygehus skal være rygraden i et nært og sammenhængende sundhedsvæsen Når Region Østdanmark bliver en realitet, står vi med en historisk mulighed for at gentænke, hvordan vi skaber et sundhedsvæsen med større lighed, mere nærhed og bedre sammenhæng – især for borgerne i Holbæk, Odsherred og Kalundborg. Den mulighed kan kun gribes, hvis Holbæk Sygehus står stærkt og tydeligt som en drivende motor i det samlede sundhedstilbud. Et tilbud hvor der er sammenhæng på tværs af sygehus, praktiserende læge og kommune. Holbæk Sygehus har gennem mange år været et lokalt forankret akutsygehus som har leveret både udredning og behandling til borgerne. Men det har også været et sygehus, som på nogle områder, har været og er udfordret på rekruttering, samtidig med at borgerne har et stort behov for hjælp i sundhedsvæsenet. Lighed i sundhed handler om at behandlingen er tilgængelig, tryg og tæt på borgerne. Og i en region, hvor afstandene til de største hospitaler er lange, er det afgørende, at Holbæk Sygehus sikrer, at borgere i Nordvestsjælland har samme muligheder som alle andre i Region Østdanmark. I Region Sjællands budget for 2026 er der allerede afsat 10 mio. kr. til at udarbejde et byggeprojekt til den kommende sundhedsfond, så Holbæk kan få et moderne og tidssvarende sygehus. Men mursten alene løser ingenting. Vi skal også investere i medarbejdere, arbejdsmiljø og rekruttering, så Holbæk Sygehus har de faglige kræfter, der skal til for at løfte opgaven for borgerne på Vestsjælland. Og der skal flere midler til. Holbæk Sygehus’ rolle i Region Østdanmark er ikke givet på forhånd. Den skal tages – og udvikles. Det kræver politisk mod, lokal opbakning og et fælles ansvar i det nye sundhedsråd. Vi skal turde investere i det nære, hvis vi vil sikre lighed i det store. Og det tør vi i Socialdemokratiet.

Bragt i Sjællandske Nyheder Når en 14-årig med selvskade eller svær angst må vente i halve år på hjælp, mister familien troen på, at systemet kan hjælpe. Forældre kæmper for at holde fast i skole, søvn og hverdagsliv, mens bekymringen gnaver. Det handler ikke om tålmodighed. Det handler om liv, der er i frit fald, mens kalenderen bestemmer tempoet.Vi er en situation, hvor den ene bundrekord har fulgt den anden, når vi kvartal for kvartal har set på overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Det er voldsomt. Og der er et barn, en ung, en familie bag hvert eneste stykke data. Fleksibel brug af kapacitet i hele systemetRegion Hovedstaden har sat en række kreative initiativer i gang for at vende udviklingen. Det gælder blandt andet beslutningen om, at voksenpsykiatrien i en toårig forsøgsperiode skal behandle op mod 700 17-årige, der ellers ville vente i børne- og ungdomspsykiatrien. Det er et godt eksempel på, at man politisk har besluttet sig for, at unge, der har et akut behov, skal have hjælp. Et behov, der kun bliver understreget af tallene fra andet kvartal i år, der viste, at i 91 procent af de tilfælde, hvor udredningsretten ikke blev overholdt, skyldtes det manglende kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien[1].Vi kan ikke være uenige om det behov. Og hvis der er ledig faglig kapacitet et andet sted i systemet, skal vi tage den i brug. Den 17-årige er ligeglad med organisationsdiagrammer. Det vigtige er behovet for hjælp. Flere fagligheder i spilHvis vi skal indfri danskernes rimelige forventninger til at få en psykiatri, de kan stole på, så er vi nødt til at gå nye veje og ikke bare gøre som vi plejer. Vi skal lade flere faggrupper træde ind og løfte dele af arbejdet, så børn og unge kommer hurtigere til. Lægesekretærer kan planlægge patientforløb og frigive tid til lægernes kerneopgaver. Der kan oprettes flere ydernumre til privatpraktiserende psykiatere, så flere kan få hjælp uden for hospitalerne. Og digitale løsninger, der kan give mulighed for selv at booke tid, skal gøre det lettere for familier, når bekymringen presser sig på. Og måske noget af behandlingen endda kan foregå helt eller delvist digitalt, hvis patienten ønsker det? Det er ikke småjusteringer. Det er nødvendige justeringer for at få systemet til at arbejde smidigt og vigtigst af alt hjælpe flere.Kvalitet og hurtig adgang går hånd i håndDanmark har fået sin første psykiatriplan, der i ambition og størrelse kan måle sig med hvad vi har set på kræftområdet. Med den er der kommet penge til kapacitet, og det er vigtigt. Men penge alene løser ikke udfordringerne. De løses ved at sikre kvalitet i alle led, give adgang til den rette fagperson på det rette tidspunkt og bruge hele sundhedsvæsenet målrettet. Og det løses ved et stort og entydigt politisk fokus på, at en bedre psykiatri er en skal-opgave. Børn og unge med psykisk sygdom skal hurtigere i specialistbehandling. Børn og unge i forbigående mistrivsel skal mødes med støtte, der passer til deres situation, før mistrivslen vokser. Trinvis hjælp, hvor man starter med den mindst indgribende støtte og trapper op, når der er behov, er en vigtig del af den kurs. Et afgørende trin på den trappe er det lettilgængelige tilbud i alle kommuner, der skal sikre vejen til hurtig og målrettet hjælp til det enkelte barn eller ung. Mod til at prøve nytVi har ikke alle svarene. Men vi ved, at tiden er løbet fra skarpe skel mellem specialer og sektorer. Vi ved, at fleksible modeller kan skabe hurtig hjælp, når vi tør bruge dem. Og vi ved, at en langsom psykiatri ikke kun skuffer. Den skader.Derfor skal vi holde fast i modet til at prøve nyt, tænke i alle muligheder, følge resultaterne tæt og justere undervejs. Børn og unge fortjener et system, der reagerer, når livet gør ondt. Ikke et system, der sætter dem og deres familie i venteposition.